Fra hemmelighedskræmmeri til åbenhed: Store virksomheder fortæller mere – og frivilligt – om deres skatteforhold

De var tøvende. De var fodslæbende. Eller de var helt afvisende. Virksomhedernes skatteforhold og skattebetalinger var ikke noget, der kom omverdenen ved. Men meget har ændret sig de sidste 10-15 år. Virksomhederne har langsomt skruet op for åbenheden og fortæller nu i deres årsrapporter, i egentlige skatterapporter og i bæredygtighedsrapporter i stigende grad om deres skatteforhold. Det viser en gennemgang af de 25 største børsnoterede virksomheders skatterapportering. Revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomheden PwC har for femte år i træk undersøgt, hvor åbne de såkaldte C25-virksomheder er på ni udvalgte skatteparametre. Og set over de fem år har virksomheder på tværs af disse parametre øget deres transparens med mindst 50 procent. Eksempelvis har der været en markant fremgang i antallet af virksomheder – fra 15 til 24 virksomheder – der har en skattepolitik, der er godkendt af bestyrelsen. Og når det kommer til transfer pricing og skattelylande, giver samtlige C25-selskaber nu oplysninger på disse områder. Sidstnævnte gælder blandt andet globale virksomheder som Mærsk, DSV, Lundbeck og Pandora. Ifølge partner og skatteekspert i PwC Susanna Bjerrum Poulsen fortæller disse selskaber om deres kommercielle aktivitet i skattelylande – og får dermed understreget, at deres tilstedeværelse ikke er skattemotiveret. Hun finder det positivt, at virksomhederne frivilligt oplyser om skatteforhold, og fortæller, at det er oplysninger, som særligt professionelle investorer vægter højt. »Det viser, at man som virksomhed følger de trends, der er for at være transparent – også selv om det stadig ikke er lovpligtigt på skatteområdet. Det giver investorerne en sikkerhed for, at virksomhederne gerne vil kommunikere åbent og fortælle om, hvordan de agerer på skatteområdet,« siger Susanna Bjerrum Poulsen. Ingen garanti mod shitstorm Hun vil dog ikke garantere, at virksomheder med en større åbenhed på skatteområdet vil kunne undgå en shitstorm som den, Lagkagehuset havnede i for nogle år siden. »Men det er virksomhedernes måde selv at styre kommunikationen på, og det er en måde at afvæbne de spørgsmål, man ville skulle svare på, for så har man taget stilling,« siger hun. På et enkelt område er der dog vedtaget EU-lovgivning, der forpligter virksomhederne til at rapportere om skatteforhold. For virksomheder, hvor regnskabsåret starter efter 22. juni 2024, skal der rapporteres land-for-land om blandt andet skattebetaling og indtjening. For virksomheder, hvor regnskabet følger kalenderåret, bliver 2025 det første år, hvor disse oplysninger skal rapporteres. Danmark har dog implementeret en lempelig version af reglerne, sådan at virksomhederne alene skal indrapportere oplysninger til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør oplysningerne i et register. Virksomhederne behøver altså ikke selv lægge dem offentligt frem. Men det gør en række af de største børsnoterede selskaber altså allerede på frivillig basis. Heriblandt Vestas, der for nylig har udgivet en 54 sider lang såkaldt tax sustainability report 2023 om sin »ansvarlige og transparente tilgang til skat«. Her fortæller vindmølleproducenten blandt andet om sin tilgang til skatteplanlægning, der ikke må tjene til at undgå eller kunstigt udskyde skattebetaling, om sin tilstedeværelse i skattelyet Panama – af kommercielle årsager – og om virksomhedens skattebetaling i de flere end 80 lande, hvor Vestas var aktiv i 2023. Klar, når sendevognen holder på p-pladsen Ifølge Ole Bendixen, der er selvstændig skatteekspert og skatterådgiver, er det ikke kun de største børsnoterede virksomheder, der har skruet op for åbenheden om deres skatteforhold. ' Også midcap-virksomheder og unoterede virksomheder er hoppet med på bølgen. »Det er et generelt billede. Det gælder ikke kun C25, og det er glædeligt, for Danmark er på dette område et foregangsland. Danske virksomheder er ret langt fremme. Virksomhederne har over de seneste år virkelig vist vilje til at være mere åbne om deres skatteforhold,« siger Ole Bendixen. Særligt professionelle investorer og pensionskasser har været drivende for udviklingen, fordi de har efterlyst oplysningerne, fortæller Ole Bendixen, der har en baggrund som koncernskattechef i Novo Nordisk, men som i flere år har været selvstændig med Bendixen Tax Governance. Han oplever også, at mange virksomheder efterspørger såkaldte issue managementplaner på skatteområdet. »Ikke, fordi de har noget at skjule, men fordi de vil være klar, den dag sendevognen holder på parkeringspladsen. Så nytter det ikke noget, at virksomheden ikke er klar til på meningsfuld vis at redegøre for de mest centrale emner og nøglebudskaber på skatteområdet,« siger Ole Bendixen. »Det er en del af deres risikostyring, sådan at de er forberedte og dermed sænker risikoen, hvis der er optræk til en mediesag. For det er et svært teknisk område, og der er mange følelser på spil, hvis der eksempelvis kommer en sag om skattely eller transfer pricing,« siger skatteeksperten. https://www.berlingske.dk/virksomheder/fra-hemmelighedskraemmeri-til-aabenhed-store-virksomheder-fortaeller